Indledning
”Den, der lever stille” er titlen på romanen skrevet af Leonora Christina Skov i 2018. Dog er det kun et uddrag som jeg vil analysere på og fortolke. ”Den, der lever stille” handler om Leonoras eget liv og om hendes døende mor, som er ved dø af kræft.

Herudover handler det om at Leonoras mor aldrig har været tilhænger af Leonoras liv i og med, at hun er homosek- suel og har taget en litteraturuddannelse. ”Den, der lever stille” handler ydermere også om Leonoras lange periode uden nogen speciel kontakt til hendes forældre, indtil de er på en hospicestue med hendes mor, hvor vi dermed også hører om familiens forhold til hinanden.

Uddrag
I dette romanuddrag er der en jeg-fortæller, som vi kan se i dette citat ”Jeg kunne ikke genkende min mor, som hun lå der på hospicestuen med de æggegule vægge.” hermed er det Leonora selv, som fortæller om hendes synspunkter og meninger i forhold til hendes mors død og familiens forhold.

I og med at dette bliver fortalt af en jeg-fortæller får man som læser et større indblik i hvordan en af hovedpersonerne har det og tænker om hele situationen.

Igennem romanuddraget bliver historien også fortalt gennem en indre synsvinkel, da vi hele tiden får Leonoras tanker og følelser at vide, som vi kan se i dette citat ”Det er ikke acceptabelt at have lyst til at slå på en døende.

Det er ikke acceptabelt at have lyst til at ruske hende” her hører vi om hendes følelser og tanker om at have lyst til at ruske i hendes mor, både af frustration men også af tristhed.

Derudover er der også en scenisk fremstilling i romanuddraget, da Leonora gør brug af replikker og detaljeret beskrivelser, som gør at man som læser får en følelse af at være helt tæt på begivenhederne som man kan se når hun gør brug af en detaljeret beskrivelse, men også replikker, så man får følelses af at være på selve hospicestuen.