Alvor og spøg | Kronik | 12 i Karakter

Indledning
At være alvorlig og at være spøgefuld. Dette virker umiddelbart som modsætninger, men kan disse to begreber indgå i en sammenhæng, hvor det ene ikke udelukker det andet?

I poesiens verden bliver begge begreber brugt, hvis ikke samtidig, så hver for sig, men hvilken af disse gør poesien god? Kan spøgefuld poesi være lige så poetisk som alvorlig og omvendt?

Disse spørgsmål har to forfattere Niels Lyngsø og Lars Bukdahl skrevet deres holdning til i de to tekster ”Mona og overskægget” og ”Alvorligt talt ud”.

De to væsentligste synspunkter i de to tekster omhandler, hvorvidt alvoren og spøgen i digtningen er negativ eller positiv.

Uddrag
Modsat Niels Lyngsø mener Lars Bukdahl, at det netop er spøgen og det sjove, der er den vigtigste faktor inden for poesien.

Han mener, at det er langt sværere at være ualvorlig end alvorlig, da man er nødt til at kvalificere sig hver gang, netop fordi man ikke har en alvorlig attitude at gemme sig bag.

Det vil sige, at man som forfatter er nødt til at tænke langt mere over brugen af den spøgefulde tone, end hvis man skriver med alvoren i fokus.

På denne måde fremstiller han det alvorlige negativt og nærmest latterligt. Han kritiserer alvoren for netop at være alt for alvorlig.

Han skaber et billede af alvoren som et uklart, udefineret og nærmest dominerende begreb, der behøver at underminere andre ting for selv at kunne virke overbevisende.

Han argumenterer for, at man ikke kan definere, hvad alvoren egentlig er, men han bruger dog ingen konkrete eksempler til at underbygge sin påstand.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu