Indledning
Nogle noveller er meget beskrivende og hovedpersonernes følelser og tanker står tydeligt frem i teksten. Sådan en novelle er ”Ællingen” ikke. Novellen er skrevet af Dorthe Nors og er en del af novellesamlingen ”Kantslag” fra 2008. Novellerne i ”Kantslag” handler først og fremmest om forhold mellem kønnene og mellem barn og voksen. I ”Ællingen” er der rigtig meget usagt i sønnens beskrivelse af sin far. Novellesamlingens titel ”Kantslag” lægger i den grad op til noget hårdt og kontant.

Uddrag
Erindringsnovellen ”Ællingen” handler om en søn, som tænker tilbage på sin nu afdøde far og nogle af de minder, han har om sin far. Minderne er både gode og dårlige og fortælles i små glimt der springer i tid.

Den største del af novellen handler mest om farens syn på kvinder og farens tendens til at ”putte alting i kasser”. Sønnen tænker tilbage på dårlige stunder med faren, så som farens utroskab med mange forskellige kvinder.

Men også gode stunder - forældrenes sølvbryllup, hvor faren var meget rørt og han sagde jo at mænd ikke kunne leve uden koner. Fortælleren og fortællerens søster fik også lov til meget og manglede aldrig noget.

Fortællingen bliver fortalt af en jeg-fortæller: ”Jeg kan huske, engang én af de andre kom hjem til os. Jeg sad oppe i gavlvinduet, hvorfra jeg kunne se det hele.”1 Synsvinklen er hos fortælleren, men meget skal læses mellem linjerne. Jeg-fortælleren tager ikke direkte stilling til farens handlinger, men alligevel fornemmer man utrygheden i familien.

Da en af elskerinderne dukker op i hjemmet, fornemmer faren, at sønnen har set noget. ”Det er klart, at jeg blev lidt stille i tiden efter, at jeg havde set det med den anden kvinde ud ad gavlvinduet.

Far kunne mærke ting”. Hvorefter faren forsøger at forklare sig overfor børnene ved at sige mennesker er lidt ligesom dyr, og det er i orden at en mand får sine behov dækket, så længe der bare ikke er følelser indblandet.